Thursday Jun 01, 2023

S1:E6 - Claus Wiinblad

ATP: Bevar danskheden i børsnoterede selskaber

Pensionsmastodonten ATPs aktiechef Claus Wiinblad kommer nu med en klar opfordring til de danske børsnoterede selskaber om at sikre, at sammensætningen i selskabernes bestyrelser har et klart og tydeligt dansk aftryk.

”Vi har ingen problemer med en udenlandsk bestyrelsesformand i et selskab, men risikoen er, at man mister touch og føling med, hvad der egentlig foregår i det land, hvor man er børsnoteret. Derfor har vi en ret klar opfordring til selskaber med udenlandske bestyrelsesformænd at sørge for, at man dels har en rimelig dansk repræsentation i bestyrelsen og faktisk også en klar opfordring til, at man har en dansk næstformand,” siger Claus Wiinblad i podcasten Bestyrelsen.

Her forklarer han også, at han ser en udfordring i forhold til, at meget internationale bestyrelser i danske børsnoterede selskaber ifølge Claus Wiinblad kan komme i betydelige vanskeligheder, hvis der opstår kriser.

”Når det er en meget specialiseret bestyrelse med specialister, der kommer rundt omkring fra i verden, så er det måske ikke dem, der rykker tættest på og sikrer, at virksomheden kommer videre. Så er det nemmere at sidde i USA eller et andet sted og dukke sig. Man læser ikke danske aviser, hvor der er en masse problemer, der bliver fremhævet. Og det gør måske, at man får sværere ved at løse de problemer, der opstår, hvis man ikke har en vis repræsentation i bestyrelsen, der er med på, hvad det er for en agenda, der finder sted i selskabet,” siger Claus Wiinblad.

Comments (0)

To leave or reply to comments, please download free Podbean or

No Comments

Copyright 2023 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20240320